Bidragsydere: AU-Agro, SkyTEM og Region Midtjylland
Dataindsamling: Miljødata (miljøvariable) og jordprøver er nødvendige som datainput, for at modellere tørvejordstype, udbredelsen, tørvetykkelse og grundvandsdybde med større præcision og detalje. Typiske miljødata består af landskabsdata, arealkortlægninger, historiske jordbrugskort, kort over drænsystemer, satellitbilleder og digitale højdemodeller. Tidligt i projektet vil vådområder og ådale blive klassificeret og inddelt i henhold til typer af dale og deres litologi. Denne klassificering vil gøre det muligt at evaluere på den fysiske variation mellem typerne og dermed definere, hvor mange jordprøver, som bør indhentes per type. Nye miljødata indsamles ved hjælp af remote sensing i de tre pilotområder. I udviklingen og valideringen af modellen, indsamles jordprøver i felten, som inkluderer tørvetykkelse, pH og ledningsevne ved forskellige jordlag, og disse prøver analyseres derefter i laboratoriet (f.eks. massefylde, kulstofindhold). Baseret på de indledende analyser af de indsamlede data, opstilles en feltindsamlingsmetode som defineres for hvert pilotområde.
Ansvarlig for arbejdspakken er Mogens Greve ved AAU.